Redaktionelle artikler og cases
Cases er en effektiv måde at få kunder og samarbejdspartnere til at fortælle om jeres virksomheds produkter, løsninger og services på. En case er et positivt eksempel på jeres service eller produkt fra en kunde eller samarbejdspartner. Cases kan formidles på mange måder, fx i form af udtalelser og anbefalinger – og det anbefaler vi, at I benytter jer af!
Cases er forretningsmæssigt en god ide, fordi brugeranbefalinger fremstår mere ægte end anbefalinger fra virksomheden selv. Det er en selvfølge, at I anbefaler jer selv. Det giver jer udbytte. Men hvad er fordelen for kunden, der anbefaler en virksomhed? Hvis en kunde har taget sig tiden til at lave en positiv anbefaling, indikerer det høj kundetilfredshed. Det er det bedste kvalitetsstempel, man kan modtage som virksomhed.
Vi er med hele vejen
Vi tilbyder at hjælpe jer under hele forløbet- Vi hjælper også, når I skal opsøge tidligere eller nuværende kunder eller samarbejdspartnere for at bede om deres udtalelser. Vi har stor erfaring i kundeinterview enten som et møde ude hos kunden eller som telefoninterview.
Kundernes anbefalinger skal naturligvis tage udgangspunkt i deres egne formuleringer, men kan modificeres en smule, skulle det fx være nødvendigt for den sproglige struktur. Hvis vi derimod sigter efter omtale i en redaktionel artikel, forfatter vi gerne teksten for afsenderen, så omtalen udfoldes professionelt. Vi sørger naturligvis for via en fængende overskrift og spændende fotos, at artiklen opnår den nødvendige synlighed.
Uanset hvad jeres udgangspunkt er, så står vi til rådighed for at hjælpe jer. Måske I ved, hvem I eller vi med fordel kan kontakte, og måske har I brug for lidt mere vejledning. Vi står altid klar med kommunikativ assistance.
IrnerKom formulerer sig på jeres vegne
Vi tilbyder at skrive jeres cases, så de når bedst ud til jeres potentielle kunder. Cases formidles blandt andet til web, i nyhedsbreve, på fagmedier og sociale medier. Vi rådgiver og forfatter i det omfang, I ønsker. Det vigtigste er, at I er komfortable med det sproglige udtryk, vi skaber for jer, og at I fortæller os, hvis det ikke føles som jer.
Det er vigtigt, at I føler, at I er afsendere af jeres eget materiale, også selvom I har fået en hjælpende hånd med på vejen. Vi formulerer jeres tekst, så den er mest troværdig i forhold til jeres virksomhed.
Hvis I har brug for hjælp til at få udarbejdet cases eller redaktionelle artikler, så står vi klar til at hjælpe. Kontakt os allerede i dag, og lad os tage en snak om jeres kommunikationsopgaver.